Om kirken

Baggrund

Baggrund | Opførelse | Inventar og renovering | Præsterne

 

I 1865 fandtes der ingen offentlige samfærdselsmidler. Hvis man ikke havde hest og vogn, måtte man gå. På den tid fik man alle officielle oplysninger på kirkestævne. Det var derfor nødvendigt, at mindst én person fra hver landsby deltog i søndagens gudstjeneste for at hjembringe nyhederne.

Vejen til kirken var lang. Føret var dårligt, og derfor ønskede beboerne at få deres egen kirke i Lumsås. Det fik de løfte om i 1867.

Det trak imidlertid ud til 1892 med at få indfriet løftet. Da Kulturministeriet endelig ville indfri løftet, blev det på betingelse af, at lokalbefolkningen deltog i udgifterne. De skulle købe den fornødne jord til kirken, kirkegården og præstegården samt yde et kontant bidrag.

Den drivende kraft i kirkesagens fremme var gårdejer Niels Nicolaisen fra Bastegården i Lumsås. Han blev kraftigt bistået af mølleren i Lumsås. De to fik dannet et udvalg, bestående af 5 medlemmer, alle gårdmænd undtaget mølleren. Ministeriet stillede arkitekten C. Clemmensen til rådighed for udvalget, og man kunne så begynde at projektere byggeriet.