![]() |
![]() |
Jeg er født den 16. oktober 1967 i København, hvor jeg voksede op og boede, til jeg var 28 år.
Udover teologi er jeg også uddannet i russisk og kunsthistorie.
Jeg blev præst i Lumsås, Højby og Nykøbing Sj. den 1. januar 1996 og er glad for mit virke her i dette meget naturskønne område, hvor himmel og hav mødes.
Privat er jeg gift og har tre sønner.
Mine arbejdsopgaver som præst er naturligvis alle de kirkelige handlinger med forudgående samtaler og tilhørende prædiken-skrivning.
Derudover kommer sjælesorg, hjemmebesøg, konfirmandundervisning, plejehjemsgudstjenester, natkirke, børnegudstjenester, gudstjenester på Psykiatrihospitalet og kirkebladsredaktion.
Endvidere skriver jeg artikler og pressemeddelser til ugeaviserne, arrangerer diverse koncerter og foredrag ved kirken osv osv.
Det giver en travl men samtidig varieret arbejdsuge.